Vi faldt over et gammelt tv-indslag i arkivet forleden, og det er for godt til at blive liggende. I februar 2016 kom ATV forbi Højvangsvej med et kamera. Vi var midt i Bunbury og brugte lejligheden til at vise, hvad der egentlig foregår i et amatørteater, når der ikke er publikum i salen.
Reportagen er lavet af ATV og lagt på deres kanal i februar 2016.
I de seks minutter kommer vi omkring, hvordan vi i sin tid fik lokalerne, og hvad der sker i månederne før en premiere. Der er instruktion og prøver, men også kostumer, scenografi og teknik – alt det, som publikum kun ser resultatet af.
Og så er der en lille detalje, vi ikke kunne lade være med at bemærke, da vi fandt videoen frem igen. I videoen viser Jonna, hvordan hun lavede en reol med halve bøger. På den måde kunne reolen se realistisk ud på scenen uden at fylde for meget i dybden.
Reolen blev siden gemt væk, men nu er den fundet frem fra gemmerne igen og bruges i Min kone spøger, som vi spiller til november.
Sådan er det med meget af vores grej. Det bliver bygget, malet om, stillet på lager og hentet frem igen, når et nyt stykke får brug for det.
Bunbury · 2016
Forfatter: Oscar Wilde
Instruktør: Henning Lindberg
Produktion nr. 115
Forestilling Vinter 2026
Min kone spøger
En komedie af Noël Coward – hvor den flotte reol fra videoen er med. Vi spiller i november.
