Krigen i 1864 er omdrejningspunkt for årets juleforestilling ”I denne søde juletid”. I denne artikel kan man læse lidt om baggrunden for krigen.
Danmark
I januar 1864 bestod Danmark af tre hovedområder:
· Kongeriet Danmark – 1.600.551 indbyggere
· Hertugdømmet Slesvig – 409.907 indbyggere
· Hertugdømmerne Holsten og Lauenburg – 594.566 indbyggere
Kongeriget Danmark fik med den nye Grundlov i 1849 en moderne forfatning; men den omfattede ikke hertugdømmerne. Den danske konge var her forsat enevældig konge med en rådgivende stænderforsamling. Grunden hertil var, at de sydlige dele af hertugdømmerne hellere ville optages i Det tyske Forbund.
Tyskland
Det tyske Forbund bestod i 1864 af omkring 39 små og store kongeriger, fyrstendømmer og fristæder. Østrig var den dominerende faktor i dette forbund i stærk konkurrence med Preussen.
Danmark lavede 7. december 1863 en fællesforfatning for kongeriget Danmark og Hertugdømmerne. Det tyske Forbund mente at forfatningen var i strid med London aftalen fra 1851-52.
Krigen
Juleaften 1863 invaderede 12.000 sachiske og hannoveranske soldater Lauenburg og Holsten.
Januar
Østrig og Preussen krævede 16. januar at forfatningen blev trukket tilbage. Dette skulle ske inden to dage. Dette skete ikke og østrigske og preussiske tropper rykkede herpå også ind i Launeburg og Holsten.
Februar
Den 01. februar er der tale om en direkte krig mellem Danmark det danske Monarki og Preussen/Østrig.
Den 06. februar Dannevirke rømmes. De danske soldater trækkes tilbage tilbage til Dybbøl og Fredericia.
Marts
Fra den 14. mart er Jylland besat med undtagen af Fredericia og Dybbøl.
April
Massiv bombardement af Dybbøl skanserne. Sønderborg bombarderes og nedbrænder.
Den 18. april stormes Dybbøl og de danske soldater jages på Als. De jydske byer får indkvartering bl.a. Aarhus og Ebeltoft.
Maj
Den 07. maj rømmes Fredericia. Jylland er dermed tabt.
Den 11. maj Slaget ved Helgoland. Fregatten Jylland deltager og den danske eskadre vinder slaget. Stort tab af menneskeliv.
Midt i måneden påbegyndes hjemsendelsen af de første danske soldater.
Juni
Fredsforhandlinger i London. Disse bryder sammen.
Den 27. juni ophæves våbenhvilen. Krigen er igen i gang.
Den 29. juni besættes Als af de preussiske- og østrigske soldater.
Juli
Den 16. juli anmoder Danmark om våbenhvile fra 20. juli.
August
Våbenhvilen udvides med tre måneder.
Den 20. august vender de første krigsfanger hjem fra Preussen og østrig.
September
Besættelsen koster Danmark – læs: Jylland – 300.000,- rigsdalere om dagen.
Oktober
Fredsforhandlinger i Wien
Jyderne lider under besættelsen – der udbryder koppeepidemi, smitsom øjenbetændelse og tyfus.
November
Freden sluttes 09. – 10. november. Folketinget vedtager fredens betingelser med 75 stemmer mod 11. Grænsedragningen indebærer af Ribe og Ærø forbliver dansk men, at der afståes en del af Sønderjylland samt hertugdømmerne.
Den 24. november er næsten alle danske soldater tilbage i deres hjembyer.
December
Kong Christian IX tager på rundrejse i Jylland
